JP-sound, Hvide Sande

Din lokale, vestjyske radio & TV partner

Velkommen hos JP-sound, din lokale radio & TV partner

Vi er et lille, vågent specialfirma, med base i fiskeribyen Hvide Sande. Vi servicerer vores kunder med individuelle, professionelle løsninger, og sætter en ære i at holde hvad vi lover. Siden 1993 har vi løst et utal af opgaver rundt i Vestjylland, primært indenfor kerneområderne:

  • Radio & TV
  • Antenne- & parabolanlæg
  • Liveproduktion, lys & lyd
  • Udlejning af fest- & karaokeudstyr

Nu kan man jo efterhånden erhverve sig forbrugselektronik i samtlige varehuse, hos tømmerhandlere og i diverse grænsekiosker. Branchens produkter er ikke længere fredet. Til gengæld må man lede forgæves efter fagkundskab og kvalificeret vejledning.

Når du handler hos os, er du garanteret at både produktvalg, levering, montering og service holder en ordentlig standard. Gennem vores indkøbssamarbejde, har vi sikret os et bredt sortiment til konkurrencedygtige priser. Vi ligger altid inde med gode tilbud på fladskærme, DAB-radioer, surround-anlæg, hjemmebiografer, og alt hvad hjertet ellers ka' begære.

I forbindelse med vores værksted i Hvide Sande, har vi indrettet et showroom, hvor du altid ka' finde og få demonstreret en række spændende produkter. Vi ta'r os god tid til at drøfte de forskellige muligheder, og søger du noget, vi ikke lige har på hylderne, skaffer vi det gerne hjem.

Du er særdeles velkommen til at kontakte os, hvad enten du har konkrete spørgsmål, eller bare er almindeligt nysgerrig. Som udgangspunkt er ingen opgaver for små, og kun få for store.

Ring, send os en mail, eller kig ind på værkstedet.

Vi træffes fast på værkstedet mandag til fredag fra 16.00 til 17.00.

Billedgalleri

Reparation af parabolmodtager Hovedstation på Sømandshjemmet, Hvide Sande Liveproduktion, Spar2

Værd at se hos JP-sound